Forside | KN Tagdækning - Danmarks bedste til tagpap

Lidt tættere på Birte B. Pedersen

Teknisk assistent

Ansat siden: 2019

21 24 39 99

birte@kntag.dk

Jeg blev inviteret ind i den prikkede familie i april 2019.

Som udgangspunkt hjælper jeg entreprisen med at udfærdige kvalitetssikringer, men jeg har også fingrene i flere andre opgaver, der pludselig kan dukke op.

 

Med min baggrund som Teknisk Assistent, går jeg meget op i detaljer, og ynder at opsætte regneark for alt muligt.

Jeg engagerer mig meget i mit arbejde, om det har været stetoskoper, biler, traktorer eller som nu tagpap.

 

Jeg er født og opvokset i Hjerm, mellemlandede i Struer, og er nu bosiddende i Humlum med min mand Henning, og vores tre hunde. Sammen har vi Jesper og Tina, som mere eller mindre er fløjet fra reden.

 

Fritiden går nemt med diverse projekter i både hus og have, og med hunde der skal trimmes. Når det er tid til et hvil, er det ofte i selskab med Gibbs og resten af holdet i NCIS (Krimiserie).

 

Nostalgiker med stort ”N”. Jeg elsker 80'erne… maden, håret, tøjet og ikke mindst musikken. Det sker jævnligt, at vi sidder en hel aften og bare lytter til gammel musik.

 

Tidligere var det campinglivet, der begejstrede os, men en tur til Berlin har givet os smag på en ny form for ferie.