Telefon: 97 86 17 33

Isolering

De forskellige typer af udvendig tagisolering kan udføres som plan isolering, hvor isolering og tagdækning følger underlaget eller der kan opbygges fald i isoleringen som kileskåret isolering.

 

Faldopbygning kan udføres med saddeltagsopbygning og modfaldskiler eller som fuldt opbygget kuvertfald. I skotrender kan der også opbygges fald med enten ”svineryg” (skotrendekile) eller kasserendekile.

 

Vores erfaring med isolering

Når vi arbejder med isolering, udfører vi det primært som varmt tag.

 

Det er vigtigt for os, at det overholder isoleringskrav (u-værdier) ift. bygningsregelementet eller bygningernes samlede krav til varmetab (varmetabsberegning) og at der er fuld fokus på krav til trykstyrke og eventuelle brandkrav.

Typer af isolering

 

Mineraluld
Kendetegnes ved god isoleringsevne, gode brandegenskaber og fleksibelt materiale. Vi anvender primært mineraluld fra Rockwool, men kan på forespørgsel også leverer fra bla. Isover, Paroc osv.

 

EPS (ekspanderet polystyren)
Kendetegnes ved god isoleringsevne, god trykstyrke og lav vægt. Vi anvender primært EPS fra Jackon og Sundolitt.

 

PIR/PUR skum (polyisocyanurat/polyurethan)
Kendetegnes ved høj isoleringsevne, god trykstyrke og lav vægt. Vi anvender primært PUR/PIR fra Kingspan.

 

XPS (ekstruderet plystyren)
Kendetegnes ved høj isoleringsevne, høj trykstyrke, fugt modstand og lav vægt. Vi anvender primært XPS fra Jackon og Sundolitt.

 

Celleglas
Kendetegnes ved høj isoleringsevne, høj trykstyrke, fugt modstand og gode brandegenskaber. Vi anvender primært celleglas fra Foamglas.