Forside | KN Tagdækning - Danmarks bedste til tagpap

Lidt tættere på Erik Dahl Nygaard

Den faglige ballast er helt i orden. Jeg har gået på VUC, håndværkerskole og er desuden faguddannet murer - alt dette som supplement til livets skole, som jeg dog ikke har fået eksamensbevis fra endnu.

 

Jeg har siden 1986 drevet Nygaards Tagdækning A/S i Skive, som efter 25 år blev opkøbt af KN Tagdækning. Siden 2010 har jeg derfor været del af KN Tagdækning, hvor jeg, i rollen som konsulent, står for opfølgende salg af tagentrepriser.

 

Som person er jeg kendt for at være kreativ og fuld af gode ideer. Jeg besidder også en god portion humor og sætter ærlighed højt - et ord er et ord.

 

Privat bor jeg i Rettrup ved Skive med en dejlig kvinde. Vi har til sammen henholdsvis 2 + 3 børn.

 

Når jeg ikke arbejder med tagentrepriser går jeg meget op i kunst som selvudøvende kunster. Derudover sætter jeg stor pris på vin og god mad - og masser af luft i den danske natur.