Telefon: 97 86 17 33

Selvkørende blikkenslager med styr på håndværket

Motiveres du af at blive fagligt udfordret?

Drives du af selv at håndtere dine egne kunder og opgaver?

Er du smilende og har et smittende humør?

 

Så har vi en ledig plads til dig på vinderholdet! :)

 

VI ER…

en familieejet tagdækkervirksomhed fra 1976 med egen blik-afdeling og base i Humlum i Vestjylland - men vi arbejder i hele Danmark.

Da vores dygtige blikkenslager har søgt nye græsgange, er vi på udkig efter et nyt setup, så vi fortsat kan lave sublime blik-løsninger for vores kunder.

 

DU FÅR…

fornøjelsen af at arbejde med et bredt udvalg af blik-opgaver; fra de helt simple, til de avancerede, til de små og de helt store. Du kommer selv på den rette løsning, håndterer selv kontakten til kunden, tilbudsgivning og koordinering med dine kollegaer omkring resten af tagløsningen.

 

DU ER…

  • uddannet blikkenslager og har din faglighed i orden – du sætter en ære i at lave #godthåndværk og elsker at ’nørde’
  • selvkørende, har gåpåmod og en ’det løser vi’-indstilling
  • udadvendt og god til mennesker – både når det kommer til kunder og dine kollegaer
  • positiv og ser muligheder frem for begrænsninger
  • humoristisk anlagt og har et glimt i øjet
  • bekendt med og forstår værdien af digital kommunikation (bl.a. sociale medier)

VI TILBYDER…

  • en konkurrencedygtig løn til den rette medarbejder med de rette kompetencer
  • en selvstændig rolle i en succesfuld virksomhed med en masse ansvar
  • hele Danmark som din arbejdsplads
  • en hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • egen bil og telefon
  • at være del af en virksomhed fuld af tagnørder, der ikke er bange for at være lidt skæv og skille sig ud

Stillingen er på 37 timer i ugen.

 

Ansættelse snarest. Vi er dog villige til at vente på lige netop dig, men skynd dig lidt, vi ansætter nemlig, så snart vi har fundet den rette :)

Er det dig, vi står og mangler? Send en mail til Kuno på kuno@kntag.dk eller ring for at høre nærmere på 21 42 19 33.